DOC

poly-saccharider

By Jean Morris,2014-12-25 01:39
9 views 0
poly-saccharider

KAPITEL 1: Kulhydrat, fedtstoffer og proteiner

    (s.7) Kulhydrat, fedt og proteiner opretholder kroppens funktioner under hvile og arbejde. Næringsstofferne bliver også kaldet makronæringsstoffer, og er også med til at vedligeholde

    kroppens struktur og funktioner.

Atomer: Naturens byggeklodser

    Der er fundet 103 atomer i naturen. Mennesket indeholder 3% nitrogen (kvælstof), 10% hydrogen

    (brint), 18% carbon (kulstof) og 65% oxygen (ilt). Disse er med til at holde orden i kroppens

    struktur, og spiller en stor rolle i den kemiske blanding af næringsstoffer. To eller flere atomer sat sammen giver et molekyle. Alle atomerne i et molekyler giver molekylerne deres egenskaber. F.eks. HO er en kemisk binding, hvor H og O deler elektroner. Grundlaget for bindingen er 2

    tiltrækningskraften mellem atomernes negative og positive ladning. To eller flere molekyler, bundet sammen kemisk er en masse. Dette kan være en gas, en væske eller et fast stof alt afhængig af molekylernes indbyrdes tiltrækningskraft. Ændres denne kraft, ved fjernelse, overførelse eller ombytning af specielle elektroner, vil der frigives energi og give kraft til celle funktioner.

Kulstof: Det alsidige element

    Alle næringsstoffer undtagen vand og mineraler indeholder kulstof. Kulstofatomer deler nemt deres kemiske bindinger med andre atomer. Kulstof, brint, ilt og kvælstof er byggeklodser til at konstruere forskellige næringsstoffer. Fedtstoffer og kulhydrater bliver dannet udfra kobling af kulstofatomer med brint- og ilt-atomer. Protein molekyler bliver dannet, når kvælstof binder med kulstof, brint, ilt og specielle mineraler.

Del 1-kulhydrater

    KULHYDRATERS NATUR

    Kulhydrats formel: (CHO), hvor n kan variere fra 3 til 7. 2n

    Figur 1.1: De mest almindelige kulhydrater, hexoser. Cellulose, stivelse og sukker. Glukose: CHO fruktose og galaktose har samme formel, men en lidt anderledes struktur. 6126

    Kulstof har fire bindings sider, som kan gå sammen med kulstof eller andre atomer. Kulstof, der ikke er bundet til andre kulstofatomer, kan binde brint (en bindingsside), ilt (to bindingssider) eller en ilt-brint (OH) kombination: hydroxyl.

KULHYDRATS TYPER OG KILDE

    Tabel 1.1: Mono- (enkelt kulhydrat), oligo- (fra 2 til 10) og poly-saccharider (mange sat sammen).

Monosaccarider

    Monohexoser (6 kulstofatomer): Glukose, fruktose og galaktose. Glukose (dextrose eller blodsukker), dannes i maden eller i kroppen gennem fordøjelse af mere komplekse kulhydrater. Gluconeogenesis syntetiserer også glukose primært i leveren fra kulstof rester af andre komponenter (generelt aminosyrer, men også glycerol, pyruvat og mælkesyre). Alle former for monohexoser omdannes til glukose i leveren, hvorefter de 1) forbrændes, 2) lagres som glykogen, 3) lagres som triglycerider. Fruktose, det sødeste simple sukker. Noget går direkte i blodet, mens alt bliver glukose i leveren i sidste ende. Galaktose eksisterer ikke frit i naturen, det binder sig med glukose og danner mælkesukker i brysterne. Kroppen omdanner galaktose til glukose til brug i energistofskiftet.

     1

Oligosaccharider

    (s.8) Disacchariderne er de vigtigste, der sammen med monosacchariderne udgør de simple kulhydrater. Disacchariderne indeholder alle glukose.

    Sucrose (saccharose): Glukose + fruktose. Mest almindelige disaccharide. F.eks. roe- og rørsukker, brunt sukker og honning.

    Laktose: Glukose + galaktose. Det eneste sukker ikke fundet i planter, men findes i mælkesukker. Laktose intolerance: Hvis man mangler passende mængder af laktase enzymet (deler laktose til glukose og galaktose under fordøjning), og indtager mælk og mejeriprodukter, vil man få mavekramper og diarre, da disse produkter ikke vil kunne fordøjes. Mest udbredt østpå og hos sorte mennesker.

    Maltose: Glukose + glukose. Findes kun i små mængder i føden. F.eks. øl og morgenmads kornprodukter.

(s.9)Polysaccharider

    O. Sammenkobling af tre til tusinder af glukosemolekyler under fraspaltning af H2

Plante polysaccharider

    Stivelse: Findes f.eks. i korn, brød og pasta. Det har to former: Amylose (lange lige kæder, optages langsomt i tarmsystemet) og amylopectin (forgrenet, optages hurtigt i tarmsystemet). Det repræsenterer stadig det vigtigste kulhydrat indtag, selvom det er blevet tilsidesat for simple kulhydrater. Stivelse dækker over betegnelsen komplekse kulhydrater.

    Fiber: Kan ikke nedbrydes af mennesker (f.eks. cellulose). Laver strukturen i blade, stilke, rødder, frø og frugtskral.

    Sundhedskonsekvenser ved fiber underskud: Fibre menes at forebygge fedme, diabetes,

    fordøjelsesproblemer (inklusiv en lang række kræftsygdomme) og hjertekarsygdomme. (s.10)Nye

    opdagelser viser, at fiber forbrug er en bedre forudsiger for insulinniveau, vægt stigning og diverse kranspulsåre sygdoms risiko faktorer end indtag af total fedt eller mættede fedtsyrer. Fiber indhold i et måltid mindsker også det totale indhold af kalorier i efterfølgende måltider. En velstruktureret kost skal indeholde mellem 20 og 35 g fibre pr. dag (I følge the Unites States Department of Agriculture).

    Tabel 1.2: Fiber indhold i noget almindeligt mad.

    Tabel 1.3: En daglig 2.200 kcal menu, som inkluderer 31 g fibre.

Forvirring omkring kostens kulhydrater

    Indtagelse af simple kulhydrater kan medvirke til bl.a. fedme, hjertekarsygdomme og diabetes. Konstant høje blodsukkerværdier, som følge af indtagelse af simple kulhydrater, kan medføre insulin resistens og dermed diabetes.

    (s.11)Højt glukose niveau i blodet i type 2 diabetes kan komme fra 1) utilstrækkelig insulin produktion fra bugspytkirtelen til at kontrollerer blod sukkeret, 2) faldende insulin effekt på perifert væv eller 3) kombineret effekt af begge.

    Ikke alle kulhydrater er fysiologisk ens: Lav-fibre behandler stivelses (og simpelt sukker i sodavand)

    fordøjelse hurtigt og kommer ud i blodet relativt hurtigt. Kostfibre gør kulhydrat fordøjelsen langsommere og mindsker stigningen i blod glukose. Stigningen i blod glukose med renset behandling af stivelses indtag ( i forhold til langsom-frigivelse af høj-fiber, urenset komplekse kulhydrater) forøger insulin kravet, stimulerer overproduktion af insulin, og understreger unormalt højt insulinindhold i blodet. Vedholdende indtagelse af stivelse og sodavand vil på et tidspunkt reducere kroppens følsomhed for insulin, hvilket vil kræve endnu størrer insulin produktion til at kontrollerer blodsukkerniveauet.

     2

    En rolle i fedme?: Der er en størrer risiko for at blive fed, hvis kroppen gør modstand mod insulin, og man konstant indtager kulhydrat med en høj absorptions rate. Dette sker bl.a. fordi for højt insulinniveau letter glukose oxidationen på bekostning af fede syres oxidation. Konstant højt blodsukker nedsætter forbrændingen af fedt i hvile og under let arbejde, hvilket kan medføre fedme.

Animalske polysaccharider

    Systematisk formet og er dannet fra få hundrede til 30.000 glukose molekyler.

    Figur 1.2: Glykogen syntesen: Glukose molekyler kobles sammen med glykogen polymer

    (polymerisation: sammensætning af ens organiske molekyler til mere sammensatte stoffer). Glykogen syntesen er en irreversibel proces og er energikrævende.

    Figur 1.3: Hvor og hvor meget glukose en person lagrer.

    Hvert gram af glykogen eller glukose indeholder ca. 4 kalorier af energi, så derfor kan en (s.13)person lagre 1500-2000 kalorier i kulhydrat. Under træning er det den indremuskulære glykogen, der søger for størstedelen af kulhydrat energien til de aktive muskler. Desuden bliver glykogen i leveren omdannet til glukose, og frigivet ud i blodet som en udenfor muskulær glukose levering. Glykogenolyse: Nedbrydelse af glykogen til glukose. Glykoneogenese: Nydannelse af glukose fra andre næringsstoffer, specielt proteiner.

    Hormoner har en vigtig rolle i regulering af glykogen depoter i lever og muskler ved at kontrollerer sukkeret i det cirkulerende blod. Forhøjet blodsukker får beta cellerne i bugspytkirtlen til at udskille mere insulin, hvilket letter cellulær glukose optag og hindrer yderligere insulin udskillelse. Ved for lavt blodsukker udskiller i stedet alfa celler glukagon (insulins modsatte hormon), så det bliver normalt igen. Glykogen depoterne kan nemt ændres. Ved 24 timers faste mindskes det næsten, og ved kulhydratrig diæt kan det næsten fordobles.

ANBEFALET KULHYDRATINDTAG

    Figur 1.4: Kulhydrat indhold i udvalgt mad i procent i forhold til vægten af den enkelte ting. For aktive personer bør kulhydratindtaget være 60% af det daglige kalorieindtag, ved tung træning 70%. (s.14)Komplekse kulhydrater er at foretrække frem for de simple, da de medfører mindre udsving i blodsukkerkoncentrationen. Fruktose stimulerer ikke til frigivelse af insulin og er dobbelt så sødt som bord sukker. Det vil derfor være godt, at udskifte sucrose med fructose, da det giver samme sødhed med færre kalorier.

KULHYDRATS ROLLE I KROPPEN

    Energikilde

    Kulhydrat er brændstof ved høj intensitet (primært). Når glykogenlagrene er fyldte bliver ekstra glukose lagret som fedt.

Protein som reserve

    Tilstrækkelig protein hjælper til at opretholde vævs protein.

    Tabel 1.4: Effekten af reduceret energi indtag under 40 timers faste og 7 dage af total afsavn af plasma glukose og nedbrydende fedt komponenter. Ændringer i plasmaens koncentration af glukose, fedt syrer og ketonstoffer (acetonestoffer, sure stoffer, som dannes i legemet ved ufuldstændig oxidation af fedtsyrer og som går over i blodet).

    Når der opstår kulhydratmangel bliver protein brugt til glukoneogenese. Glykogen reducering stimulerer fedtnedbrydelse og glykoneogenese af protein. Prisen for dette er udtrætning af kroppens protein niveau, specielt i musklerne. I ekstrem tilfælde kan dette reducerer mager vævs masse og give nyrerne ekstra byrde, da de må afsondre nitrogenholdige biprodukter fra protein nedbrydning.

     3

Stofskifte starter

    Når kulhydrat ikke nedbrydes medfører det, at der mobiliseres mere fedt end der forbrændes (nedsat forbrænding). Dette medfører dårligere fedtforbrænding og ophobning af ketonstoffer.

(s.15)Brændstof for central nervesystemet

    Hjernen ernæres under normale omstændigheder udelukkende af blodsukkeret. I forbindelse med kulhydratmangel kan CNS bruge ketonstoffer. Blodsukkeret bliver reguleret udfra to hovedårsager: 1) glukose tjener som et primært brændstof for nerve vævs stofskiftet og 2) glukose repræsenterer den eneste energikilde for røde blodlegemer. I forlænget tungt arbejde vil blodsukkeret falde på et tidspunkt, fordi lever glykogenen mindskes. Hypoglykæmi (lavt blodsukker): Reduceret blodsukker. Medfører træthed, sult og svimmelhed og må forklare træthed af nervesystemet. Vedholdende hypoglykæmi vil føre til besvimelse og kan give skader på hjernen.

KULHYDRATS DRIVKRAFT UNDER ARBEJDE

    Data fra biopsier viser, at intensitet og varighed af anstrengelser og fysisk form og ernærings status i arbejdet bestemmer brændstoffets blanding. Fra lav til høj intensitet stiger glukose frigivelsen fra leveren til de aktive muskler. Ligeledes giver muskelglykogen til den dominerende kulhydrat kilde ved de første stadier i træningen, og når intensiteten øges. I forhold til fedt og protein, så har kulhydrat fortrinsret som brændstof ved høj aerob intensitet, fordi det er hurtigt til at levere energi (ATP) via oxidative processer. Ved at indtage høj-glykæmisk kulhydrater lige før arbejde øges kulhydrat oxidationen (med følgerne øget blodsukkerindhold og unormalt højt insulinindhold i blodet) og sløver 1) langkædet fedtsyre oxidation hos skeletmusklerne og 2) frie fedtsyres (FFA) frigivelse fra fedtvævet.

Høj intensitets arbejde

    Musklerne anvender næsten udelukkende kulhydrat. Ved anaerobt arbejde anvendes udelukkende kulhydrat. Epinephrine, norepinephrine og glukagon udskilles i blodet i forbindelse med arbejde, samtidig udskilles mindre insulin. Samlet betyder det en aktivering af glykogen phosphorylase og en nedbrydning af glykogen. Ved 1 times høj intensiv arbejde bruges 55% af leverglykogenet, 2 timers arbejde tømmer glykogendepoterne i leveren og involverede muskler.

    Figur 1.5: (s.16)Glukose optag fra blodet under arbejde med forskellige belastninger.

    Kulhydrat giver næsten 6% mere energi end fedt.

Moderat og længerevarende arbejde

    Fra hvile til arbejde bruges næsten udelukkende muskelglykogen. Ved let arbejde forbliver fedt den vigtigste energikilde. Ved tømning af muskelglykogendepoter stiger andelen fra blodsukkeret og fedt. På et tidspunkt kan leverens glukose afgivelse ikke følge med muskelforbruget, hvilket sænker plasma glukose koncentrationen og kan medføre hypoglykæmi.

    Figur 1.6: Effekten af 2 timers arbejde ved kulhydrat lastet og mindsket niveau. I takt med at glykogenlagrene falder stiger glukoneogenesen fra protein.

    (s.17)Fra acetyl CoA har kulhydrat og fedt samme vej gennem Krebs’ cyklus, forskellen i den hastighed, hvormed der dannes energi må således ligge før dette stadie i: Mobilisering, transport eller optag. Udmattelse indtræffer, når muskel- og leverglykogen er opbrugt.

Effekt af diæt på muskelglykogen depoter og udholdenhed

    Figur 1.7: Indflydelse af kosten på glykogenlagrenes størrelse. Ved en biopsi af quadriceps femoris musklen var der 0,63 g af glykogen pr. 100 g muskel ved høj fedt diæt, 1,75 g for den normale diæt og 3,75 g for høj kulhydrat diæt.

     4

    Udholdenhed er meget afhængig af kosten og glykogenlagrenes størrelse. Der kan arbejdes i længere tid på en kulhydratrig kost end på en normal kost og kortest tid på en fedtholdig kost. Udmattelse indtræffer ved samme glykogenkoncentration.

(s.18)Del 2-fedt

    FEDTS NATUR

    Indeholder også C, H og O men i et andet forhold end kulhydrat. Fedts H:O forhold er 18,3:1, mens kulhydrats er 2:1. 98% af fedt i kosten er triglycerider (TG). 90% af kroppens fedt ligger i fedtvæv i underhuden.

TYPER OG KILDER AF FEDT

    Planter og dyr indeholder fedt i lange kulbrinte kæder. Fedt er uopløseligt i vand, men opløseligt i organisk opløsning, som kloroform og benzen. Fedt deles i tre hovedgrupper: Simple fedtstoffer, sammensatte fedtstoffer og afledte fedtstoffer.

    Tabel 5.1: De forskellige typer af fedtstoffer og eksempler på disse.

Simple fedtstoffer

    Består hovedsageligt af TG. TG udgør størstedelen af opbevaringen af fedt i fedt cellerne. Det har to grupper af atomer: Glycerol, 3 kulstof atomer, er ikke i sig selv kvalificeret som fedt, da det har en høj opløselighed i vand, og tre grupper af kulstofkædet (s.19)atomer, kaldet fedtsyrer (FA). FA

    kan have fra 4 til 20 kulstof atomer, men det mest almindelige er 16 og 18. Ved dannelse af TG fraspaltes tre vandmolekyler.

    Figur 1.8: Forskellen mellem mættede og umættede fedtsyrer.

    Fedtsyrer har navnet, fordi det organiske syremolekyle (COOH) er en del af deres kemiske struktur. Kropsfedt har begge former for fedtsyrer.

Mættede fedtsyrer

    Indeholder kun enkeltbindinger mellem kulstofatomerne. De andre bindinger går til hydrogen, som der bliver holdt så mange af som kemisk muligt, derfor navnet mættede fedtsyrer. Finde primært i animalske produkter: F.eks. bøf, lam og kylling og mejeriprodukter som mælk, smør og ost. Mættede fedtsyrer fra planter er f.eks. kokosnød og palme olie, plantefedtstof, købekager og tærte.

Umættede fedtsyrer

    Indeholder en eller flere dobbeltbindinger. Det kaldes umættede fedtsyrer, fordi der kan være færre hydrogen atomer bundet til. Enkelt umættet fedtsyrer indeholder en dobbeltbinding, f.eks. oliven og jordnød olie, olien i mandel og avocado. En flerumættet fedtsyre indeholder to eller flere dobbelt bindinger, f.eks. solsikke, sojabønner og korn olie.

    Figur 1.9: Andelen af mættede, enkelt umættede og flerumættede (s.20)fedtsyre i almindeligt fedt

    og olie (g pr. 100 g af fedt). Den indsatte tabel viser den gemte fedtprocent i populær mad. Fedtsyrer fra plantekilder er generelt umættet og smeltet ved rumtemperatur. I modsætning til fedtstoffer med (s.21)længere (mere kulstof i kæden) og flere mættede fedtsyrer er faste ved

    rumtemperatur; dem med kortere og mere umættede fedtsyrer forbliver bløde. Hydrogennation: Ændre olie til mindre fast fedt ved at putte brint i vegetabilsk olie (og nikkel som katalysator). Det gør dobbeltbindingerne i umættede fedtsyrer til enkeltbindinger, så mere hydrogen kan binde sig til kulstoffet i kæden. P.g.a. mere hydrogen i kæden, så forøges fedtets smelte temperatur og fedtet bliver fastere. Hydrogeneret olie opfører sig derfor som mættet fedt; mest almindelig hydrogeneret fedt er svinefedt erstatning og margarine.

     5

Triglycerid dannelse

    Figur 1.10: Rækkefølge af reaktioner i triglycerid syntesen. Processen hedder esterification. Sammenkobling af FA og glycerol til TG. TG syntesen øges efter et måltid som følge af 1) øget blodniveau af fedt syre og glukose fra mad absorption og 2) relativt højt niveau af cirkulerende insulin, hvilket letter TG syntesen.

(s.22)Triglycerid nedbrydning

    Figur 1.11: Hydrolyse (eller mere præcist lipolyse): Nedbrydningen af TG til glycerol og tre FA. TG nedbrydningen stiger som følge af 1) lav til moderat arbejds intensitet, 2) faste eller indtagelse af få kalorier, 3) kuldestress og 4) mindskelse af glykogenlagrene. Både opbygning og nedbrydning af TG sker i fedtvævets cytosol. Fedtsyrerne frigivet under lipolysen kan 1) gen-esterifire til TG efter deres omdannelse til en fedt acyl-CoA eller 2) forlade fedtet, gå ud i blodet og binde med blod proteinet albumin for transport til vævene gennem kroppen. Frie fede syrer (FFA) beskriver albumin-fedtsyrers kombination. Glycerolen afgivet i lipolysen kan ikke blive genbrugt af fedtet, og går derfor ud og cirkulerer i blodet.

Smør kontra margarine: En sundheds risiko i trans-fedt syrer

    En trans-fedtsyre bliver dannet i margarine, når en af hydrogen atomerne, langs den omstruktureret kulstof kæde, flytter sig fra sin naturlige position (cis position) til den modsatte side af

    dobbeltbindingen, som separerer to kulstof atomer (trans position).

    (s.23)Figur 1.12: Hjerte sygdoms risiko forbundet med type af fedtsyre indtag i et 14 års vedrørende fremtiden studie. Laveste rate af hjerte sygdoms risiko var dem, som indtog mindst trans-fedt og højest flerumættet fedt.

Fedt i kosten

    Figur 1.13: Fedtbidraget fra forskellige fødevaregrupper. Mættede fedtsyrer udgør en risiko i forbindelse med hjertekarsygdomme. Derfor er anbefalingerne 1) mættede fedtsyre og trans-fedtsyrer bør udskiftes med umættede fedtsyre, og 2) balance i energiindtag og fysisk aktivitet. (s.24)Fiskeolie er sundt

    Omega-3-fedtsyre findes i olie af skaldyr, tunfisk, sild, sardiner, makrel og hav pattedyr. Regelmæssig indtag af fisk og fiskeolier er sundt.

    Mådehold med alle fedtstoffer

    Indtag primært fedt fra vegetabilske kilder, men hold alligevel igen med både mættede og umættede fedtsyrer, fordi begge dele kan give risiko for diabetes og hjertesygdomme. Derudover er der muligvis også risiko for kræft, og fordelagtigt i forhold til at holde vægten.

Sammensatte fedtstoffer

    TG kombineret med andre kemiske sammensætninger og repræsenterer 10 % af kroppens totale fedt. Fosforfedt: indeholder en eller flere fedtsyre molekyler sat sammen med en fosfor indeholdende gruppe og en nitrogen base. Bliver lavet i alle celler, men mest ved lever syntese. Fosfordelen i plasma membranen tiltrækker vand (hydrofile del) og fedtdelen frastøder vand (hydrofobe del). Det er medvirkende i blods evne til at koagulere og i isoleringen af nerveceller. Lecithin, det mest udbredte fosforfedt i mad (lever, æggeblomme, hvedekim, nødder og sojabønner), fungerer i fedtsyre og kolesterol transport og forbrug. Findes også i kosmetik, maling, sæbe og blæk. Andre fedtstoffer er glykofedt, fedtsyre bundet med kulhydrat og nitrogen, og fedtprotein, vandopløseligt og dannet i leveren ved protein binding med TG eller fosforfedt. Fedtproteiner er vigtig i transporten af fedt i blodet, da blodfedtet vil flyde til tops, hvis det ikke bliver bundet til proteinet. Høj og lav tæthed af fedtproteiner

     6

Figur 1.14: Den generelle dynamik af kolesterol og fedtproteiner.

    Fire typer fedtproteiner: Chylomicroner (transporterer forskellige former for fedt og vitaminer fra

    tarmsystemet til leveren), HDL (høj tætheds fedtprotein: 50% protein, 20% fedt og 20% kolesterol, leveren og små indvolde producerer dette), VLDL ( meget lavt tætheds fedtprotein: dannet i leveren

    fra fedt, kulhydrat, alkohol og kolesterol, 95% fedt, hvor 60% er TG. Transporterer TG til muskler og fedtvæv. Bliver til LDL, når enzymet lipoprotein lipase reagerer på det) og LDL.

    ”Dårligt” kolesterol

    LDL indeholder 60-80% af total serum kolesterol, og afleverer kolesterol til arterierne, hvorved de svækkes.

    (s.26)”Godt” kolesterol

    HDL, i modsætning til LDL, giver en effektiv beskyttelse mod hjerte sygdomme. Det fjerner kolesterol i arterierne og afleverer det i leveren, hvor det bruges til galde og afsondres herefter i tarmen.

Afledte fedtstoffer

    Dannes udfra simple og sammensatte fedtstoffer, molekylekonstruktionen er i ringe og ikke i kæder. Kolesterol er det mest almindelige afledte fedtstof. Det indeholder ikke FA, men deler nogle fysiske og kemiske karakteristika. Det indtages med føden, hvorefter leveren syntetiserer 70% og andre væv resten. En diæt med store mængder mættet fedt stimulerer til større LDL kolesterol produktion i leveren.

Kolesterols funktioner

    Vigtige roller i kroppen er f.eks. plasmamembraner, syntetisering af vitamin D og flere hormoner, galde og i forbindelse med udvikling af et foster. Rige kilder af kolesterol er æggeblomme, rødt kød, organ kød (hjerne, lever og nyre), rejer og mejeriprodukter. Der er ingen kolesterol i planter. Figur 1.15: Kolesterol indhold i udvalgte madvarer.

Kolesterol og hjertekarsygdomme

    Sammenhæng mellem høj koncentration af total kolesterol, LDL og hjertekarsygdomme. Specielt (s.27)ved forbindelse med rygning, fysisk inaktivitet, fedme og ubehandlet højt blodtryk. Hvis mennesker reducerer indtaget af mættede fedtsyrer og kolesterol vil serum kolesterol generelt blive lavere, selvom for de fleste er effekten beskeden. Ligesom hvis indtaget af enkelt- og flerumættede fedtsyre øges, så vil blodkolesterolen falde.

ANBEFALET FEDTINDTAG

    Figur 1.16: Fald i procent fedtindtag i forhold til total kalorieindtag fra 1965 til 1995. Indtag i gram er dog ikke faldet siden 1990 og er begyndt at stige igen for mænd. (s.28)Total kalorieindtag er

    steget fra 1990 til 1995 hos både mænd og kvinder. Fedtindtag er generelt minimeret og udgør ikke mere end 20-30% af det daglige energiindtag. Fedtindtag skal generelt være det samme for atleter som for andre mennesker.

FEDTS ROLLE I KROPPEN

    Energikilde og reserve

    Fedt er ideelt til lagring af energi, da det 1) indeholder meget energi pr. gram (38 kJ), 2) transporteres og lagres let, 3) kan bruges omgående. Under normale forhold dækker fedtforbrændingen 80-90% af energiomsætningen. Fedt indeholder meget lidt vand, hvorfor energitætheden er meget større end for kulhydrat.

    Figur 1.17: Totale masse (og energi indhold) af fedt fra forskellige kilder i en 80-kg mand.

     7

    (S.29)Hvis man bruger fedt som brændstof, så ”spares” proteinen til at gøre de vigtige funktioner af vævs syntese og reparation.

Beskyttelse af vitale organer og isolering

    Fedtet er stødpudefunktion omkring vigtige organer (f.eks. hjerte, lever og nyre). Underhudsfedt er medvirkende til at isolerer mod kulde, men har en negativ effekt i forbindelse med at skulle skaffe sig af med varme, da det forsinker varmeafgivelse fra kroppen.

Vitamintransportør og mæthedsfornemmelse

    20 g bruges dagligt til at transportere fedtopløselige vitaminer (A,D,E og K). Fedt tager længere tid at fordøje i mavesækken, hvorfor mæthedsfornemmelsen varer længere.

FEDT DYNAMIK I ARBEJDE

    Intracellulært fedt, FFA, intramuskulært TG, VLDL og chylomicroner leverer 30-80% af energien til arbejde afhængig af kost, fitness status, intensitet og varighed. Øget blod til fedtvæv medfører større nedbrydning af TG til FFA. Ved let og moderat intensitet stiger FFA niveauet til tre gange hvileniveau, mens højere intensiteter ikke får FFA niveauet til at stige. Høje intensiteter medfører derfor at FFA i blodet falder, da der bruges mere end der frigøres. Intramuskulært TG leverer 15-35% af energien under arbejde.

    Hovedparten af energi fra let til moderat arbejde kommer fra fedtsyres frigivelse fra TG’s depot

    side, og leverer til musklerne som FFA bundet til blodalbumin, og TG selv. Når arbejdet begynder, vil der ses et (s.30) fald i plasma FFA koncentrationen, hvilket er fordi der sker et øget FFA optag i de aktive muskler. En øget frigivelse fra fedtvævene følger p.g.a. 1) hormonal stimulation af det sympatiske nervesystem og 2) et fald i plasma insulin niveau.

    Figur 1.18: Skiftet mellem kulhydrat og fedt som energikilde i forbindelse med seks timers arbejde. Jo længere tid arbejdet varer og jo lavere glykogenlagre i musklerne, jo mere fedt bruges i energiomsætningen. Faldet i blodsukker og insulin er med til at fremme TG nedbrydningen. Figur 1.19: Fordelingen mellem forskellige energikilder som funktion af stigende arbejdstid. Figur 1.20: Arbejdsintensitet er afgørende for bidraget fra fedt til energiomsætningen.

(s.31)Træning og fedtforbrug

    Træning fremmer evnen til at oxidere FA, specielt fra intramuskulære TG lagre ved arbejde op til moderate intensiteter.

    Figur 1.21: Energikilderne før og efter træning.

    Forbedringerne kan ligge en række forskellige steder: Mobiliseringen af FFA, øget kapillarisering, transport over membranen, forbedret FA transport i muskelcellen, flere og størrer mitochondrier og øget enzymaktivitet.

(s. 32)Del 3-protein

    PROTEINS NATUR

    Kroppen indeholder 10-12 kg protein (6-8 kg i musklerne). 10- 15 % af kosten består af proteiner, der nedbrydes til aminosyrer og optages i tyndtarmen. Kroppen indeholder ingen proteinlagre. Aminosyrer som ikke bliver brugt til syntese af proteiner eller andre komponenter (f.eks. hormoner) eller til energi metabolisme sørger for substrat til glukoneogenesen eller omdannes til TG til opbevaring i fedtvævene. Aminosyrerne bindes sammen med peptidbindinger til peptider, to sammenbundet aminosyrer er et dipeptid, og tre er et tripeptid o.s.v. Et peptid med mere end 50 aminosyrer kaldes et protein. Omkring 50.000 forskellige proteinholdige komponenter eksisterer i kroppen.

     8

Figur1.22: Den generelle opbygning af et protein.

(s.33) TYPER AF PROTEINER

    Essentielle aminosyrer: Kroppen kan ikke selv danne disse, hvorfor de skal findes i kosten. Non-essentielle aminosyrer: er ikke mindre vigtige, men kroppen kan selv syntetisere dem. Komplet protein: Indeholder alle de essentielle aminosyrer i den korrekte mængde og kvalitet til at vedligeholde nitrogen balance og give væv lov til at være i vækst og repareret. Ukomplet protein: mangler et eller flere essentielle aminosyrer. En kost med ukomplet protein vil føre til fejlernæring.

Protein kilder

    Der er komplette proteiner i æg, mælk, kød, fisk og fjerkræ. Æg indeholder det ideelle miks af aminosyrer.

    Tabel 1.6: En række fødevarers indhold af essentielle aminosyrer i sammenligning med æg. Hovedparten af vores proteiner kommer fra animalske produkter, men vegetabilske er lige så gode, om end det kan være sværere at få alle de essentielle aminosyrer. Den biologiske værdi af mad refererer til hvor godt det høre til aminosyrer. Høj kvalitets protein mad kommer fra animalske kilder, mens grøntsager (linser, tørrede bønner og ærter, nødder og korn) mangler en eller flere essentiel aminosyrer, og har derfor en relativ lav biologisk værdi.

Vegetarisk tilnærmelse

    Korn og bælgfrugter giver mange proteiner, men ingen af dem er komplette. Det lader sig dog gøre at få alle aminosyrer med en varieret kost. En kost tæt på vegetar bruges af mange eliteidrætsudøvere, hvilket kan skyldes det høje kulhydrat indhold, (s.34)desuden er der lavt indhold

    af kolesterol, mange fibre og antioxidanter.

    Figur 1.23: Fordelingen af forskellige madgrupper til protein indholdet i den Amerikanske kost.

ANBEFALET DAGLIGT PROTEININDTAG

    Muskelmasse vokser ikke som følge af et overindtag af proteiner i forhold til det optimale indtag. Ekstra protein bruges i glukoneogenesen eller lagres som fedt. Overindtag kan muligvis give nyre og lever problemer.

RDA: En gavmild standard

    Den anbefalede kost ration (RDA) for proteiner, vitaminer og mineraler repræsenterer standarden for næringsstof indtag udtrykt som et dagligt gennemsnit, for at undgå fejlernæring i forhold til disse stoffer.

    Tabel 1.7: Protein RDA for pubertet og voksne mænd og kvinder.

    Et gennemsnit hedder 0,83 g pr. kg kropsvægt dagligt. (s. 35) For spædbørn og børn der vokser er

    det 2-4 g pr. kg kropsvægt. Atleters størrer proteinbehov dækkes højest sandsynligt af deres størrer fødeindtag.

Forberedelse af simple aminosyrer

    Indtagelse af simple aminosyrer i pulverform er ikke nødvendig og kan være skadelig, da det vil medvirke til at trække store mængder væske ud i tyndtarmen.

PROTEINS ROLLE I KROPPEN

     9

    Blodplasma, indvolde og muskler indeholder hovedparten af kroppens proteiner. Proteinerne udgør 12-15% af kropsmassen, men proteinindholdet i cellerne varierer betydeligt.

    Tabel 1.8: Proteiner og deres funktioner.

(s.36)Protein metabolisme

    Under normale omstændigheder er 2-5% af kroppens energiomsætning baseret på protein. Protein går under konstant nedbrydning fordi 1) aminosyre fra proteinnedbrydning bruges ikke øjeblikkeligt, hvorfor de kan bruges i energiomsætningen, 2) proteiner fra kosten, der ikke bruges til opbygning oxideres og 3) lave glykogenlagre medfører glukoneogenese af aminosyrer. Ved katabolisme nedbrydes protein til aminosyrer, så mister aminosyrerne sit nitrogen i leveren (deamineret) og laver urinstof. De resterende deaminerede aminosyrer bliver så omdannet til en ny aminosyre, til kulhydrat eller fedt, eller kataboliseret direkte til energi. Overskuds protein giver væsketab, fordi urinstof skal opløses i vand før afsondring.

    Figur 1.24: Transamination: Enzymer i musklen letter nitrogen fjernelsen fra bestemte aminosyrer og giver det til andre komponenter i den reversible proces. Dette opstår (s.37)når en aminogruppe

    fra en donor aminosyre overfører til en accepter syre til at danne en ny aminosyre.

Skæbne for aminosyrerne efter nitrogen fjernelse

    Efter deamination skal de tilbageværende skeletter af -keto syre som pyruvat, oxaloacetate, eller

    -ketoglutarate følge diverse biokemiske ruter, inklusiv glykogenolyse, energi kilde og fedt syntese. Figur 1.25: Brugen af aminosyrer i forbrændingen. Før en forbrænding skal aminosyren deamineres (fjerne HN), aminogruppen udskilles i urinen. 2

NITROGEN BALANCE

    Der er nitrogen balance, når nitrogen indtag er lig afsondring: N i kost (N i afføring + N i sved) =

    0. Positiv balance er ensbetydende med anabolisme af væv. Hvilket ofte er hos børn, under graviditet, i generhvervelse efter sygdom og ved modstands træning, i hvilke muskelcellerne fremmer proteinsyntesen. (s.38)Negativ nitrogen balance er ensbetydende med katabolisme af væv

    (hovedsageligt muskler). Selvom man indtager det anbefalede protein, så kan balance godt være negativ, hvis man har mangel på andre energi næringsstoffer. Negativ balance kan opstå under diabetes, feber, forbrænding, diæt, generhvervelse fra sygdom, vækst og steroid administration, men den største sker ved faste.

    Figur 1.26: Raten af muskelprotein syntese øges mellem 10 og 80% indenfor 4 timer efter afsluttende træning.

PROTEIN DYNAMIK I ARBEJDE OG TRÆNING

    Figur 1.27: Afsondringen af urinstof i hvile og under arbejde. Sved mekanismen har en vigtig rolle i afsondringen af nitrogen fra protein nedbrydningen under arbejde. Derudover vil urinstof produktionen ikke reflekterer alle aspekter af protein nedbrydningen, fordi oxidationen af både plasma og intracellulær leucine øges betydningsfuldt under moderat arbejde afhængig af forandringer i urinstof produktionen. (s.39)I glykogen mindsket muskler vil der være en stor

    omsætning af proteiner. Protein bruges under arbejde, men ikke i udtalt grad under normale omstændigheder.

Nogle nødvendige ændringer i anbefalet protein indtag

     10

Report this document

For any questions or suggestions please email
cust-service@docsford.com